Langsomt Langsomt
Min græske værts motto er ”slowly slowly”. Langsomt langsomt.
Han siger det ofte: Når jeg skal stige på båden er det ”slowly slowly”. Og når jeg skal af igen så er det ”slowly slowly”. Når vi har en aftale om 5-10 min. er det altid – ”slowly slowly – we have time”. Selv når han kommer lidt tøvende hen til mig foran min hoteldør: ”Mister Jørn, is it okay I come clean your room? I take this room and then the next and then – maybe in 15-20 min. I come to you – slowly slowly, dont worry you have time”.
Selvfølgelig er det okay. Det er altid okay at være langsom. Faktisk er det rart at være et sted og med nogle mennesker, hvor alting går langsomt.
Dagene flyder afsted i deres eget tempo. Samtalerne stiger og falder i dybden. Gåturene over kløften eller til indkøb foregår ”slowly slowly”. Jeg indånder ideen om, at alting ER langsomt og dag for dag, kan jeg mærke at nuet bliver mere og mere nærværende. Som om selve tiden er fleksibel, og kan ændre hastighed. Min krop vænner sig til at hver en sansning får opmærksomhed. At når der opstår et indtryk eller en indre bevægelse, så stopper jeg og lytter. Lytter, indtil jeg ved hvilken vej, bevægelsen nu går.
Nærmere min bevidsthed
Det er ikke det samme, som at gå i stå. Slet ikke. At gå i stå er at falde i søvn – at skifte opmærksomheden væk fra det, der er lige nu. Og det er ikke det, jeg taler om her. Jeg taler om at komme nærmere min opmærksomhed. Og at det kræver langsomhed for at gå den vej.
Jeg glæder mig til at komme hjem i næste uge og skrive. Det langsomme er helt nødvendigt for at kunne reflektere. Uden langsomheden mister jeg nuancerne – uden langsomheden mister jeg vigtige sansninger og indtryk, som jeg skal se på og skrive sammen i mine tekster.
Åh, hvor jeg glæder mig til at lade hænderne flyve over tastaturet, formidle mening, mønstre og metoder. At lade hver et pennestrøg, hvert et tastetryk få opmærksomhed. Blive bevidst om en sætnings struktur, opbygning og sammenhæng med resten af teksten. Se skønheden udfolde sig, lige her foran mig. Give livskraften – selve meningen med livet – plads til at pulse sin energi rundt i kroppen og mærke at jeg lever.
Og det er måske det, mine blogge handler om. At mærke at jeg lever.
Slowly slowly.
Kærlig hilsen
Jørn
Seneste kommentarer