15299 / Pixabay

En chimpanse med en dartpil

Overvej det her: Du skal tage en vigtig beslutning og går ind til din abe. Det er en chimpanse. Du spørger den om svar på hvilken beslutning, du skal tage. Chimpansen kaster en dartpil. Du følger resultatet af kastet blindt.

Ville du gøre det?

Læser i Zetland en artikel om eksperter i økonomis evne til at forudsige fremtiden. Vi anvender eksperterne mere og mere. De har en fremtrædende plads i medierne, i TV, i virksomhederne og organisationerne. Tallenes magt er omfattende og gennemtrængende. Og det kan føles som om at tal er = sandheden.

Den pointe var netop Friedrich Hayeks kritik. Friedrich fik nobelprisen i økonomi i 1974. Han mente at ”økonomi iklæder sig videnskabens og tallenes aura af sikkerhed”.

Der er bare det lille ”aber-dabei”: Økonomi er ikke videnskab. Det fremstår bare sådan. Økonomi iklæder sig en dragt af sikkerhed, der ikke stemmer overens med virkeligheden.

I en anden undersøgelse ramte økonomi- og indenrigsministeriet og Nordea i 5 ud af 179 tilfælde rigtigt i deres forudsigelser. FEM. UD AF ET HUNDREDE OG NI OG HALVFJERDS!?!?

En Chimpanse og en dartpil

En forsker prøvede at lade en chimpanse kaste en dartpil for at forudsige fremtiden. Og det viste sig at chimpansen var ligeså god og nøjagtig som vismændene. Når vismændene forventede en vækst på 2% det følgende år – så blev resultatet oftest noget andet. Det skete naturligvis også for chimpansen. Den ramte ofte forkert. Men dog alligevel med samme nøjagtighed som eksperterne.

Og den er helt sikkert billigere. Måske til rådighed for en klase bananer. #ironiforekommer

Det samme mønster ses i virksomheder og organisationer. Steve Ballmer er berømt eller snarere berygtet for at forudsige at ”der er ingen chance for at iPhonen får nogen betydelig markedsandel.” Henrik Qvortrup sagde at han ville spise hans egen hat, hvis et bestemt parti kom i folketinget.

Hvorefter han spiste hans egen hat.

Varme hænder til tal

Min pointe er at vi anvender enorme ressourcer på at forsøge at indrette os efter de her eksperters og nok især eksperternes ”tal-forudsigelser” om fremtiden. Vi anvender en ikke betydelig del af tiden i det offentlige og det private på at måle og forudsige. Med andre ord forsøger vi for at leve op til eksperternes forudsigelser – ”at gøre varme hænder til tal” eller at gøre ”kreativitet til resultater”.

Friedrich Hayek

I virksomheder får økonomidirektøren en større og større magt til at lede. Hvis han da ikke allerede er CEO. Som projektleder ser jeg at en ret stor del af min tid går på at lave planer om fremtiden, budgetter og ressourceallokeringer. Tid, der går væk fra at lede de mennesker og det projekt, som jeg er en del af. Fordi der er en næsten ”kulturel forståelse” om at vi tror på at tal set i historiens bakspejl kan forudsige, hvordan vi skal handle ind i fremtiden.

Men jeg spørger ofte mig selv: Kan vi det?

Hvilken værdi skaber jeg ved en fejlagtig forudsigelse af fremtiden?

Hvis nu jeg tager nøjagtigheden i vismændenes evne til forudsigelse for gode varer, så skal jeg overveje:

De har forudsagt fremtiden 179 gange. Heraf ramte de korrekt i 5 tilfælde. Det er i ca. 3 % af tilfældene i runde tal. 3%.

Jeg har efter 18 år i IT-branchen stadig til gode at se den projektplan der holder (hos mig selv eller andre). Jeg har stadig til gode at se det budget, der blev overholdt – og samtidig leverede den lovede kvalitet. Jeg har ofte stået med ressourceallokeringer på op til 100%. Allokeringer der blev klippefast lovet – men så blev flyttet igen efter kort tid.

Jeg kan tænke at det er relativt tilfældigt, hvornår jeg får mine ressourcer. Og dermed ryger forudsætningen om alle planer og budgetter. Hvis ikke jeg kan fastfryse verden omkring mig – og det kan jeg nok ikke – så spørger jeg mig selv – hvilken værdi skaber et forkert budget? Eller en unøjagtig plan?

Økonomi er ikke videnskab

Pointen er at økonomiens aura af videnskab, netop kun er aura. Økonomier IKKE er videnskab. Det er bare historier. Måske er en bedre beskrivelse ”Fortællinger om fremtiden”.

Når jeg skal finde vej i en by, hvor jeg ikke har været før, sætter jeg ofte min GPS til. Herefter slår jeg hjernen fra og følger bare blindt anvisningerne. Ikke så sjældent ender jeg med at køre en ret stor omvej, ender i vejarbejde eller endda på en blind vej.

Jeg har dog også fået øjnene op for, at hvis jeg kører ind i et område, hvor jeg ikke tidligere har kendskab – og slukker for min GPS – så finder jeg en vej. Jeg kører mere forsigtig. Langsommere. Jeg er mere årvågen. Jeg orienterer mig løbende. Hvis jeg har en medpassager kan jeg inddrage hende.

Der er i historien om GPS’en et slående overlap for mig til kvalitet og ledelse af organisationer.

Vi bliver nødt til at vende tilbage til virkeligheden og mennesket i vores forståelse af ledelse. Vi bliver nødt til at droppe mange – ikke alle, men mange – af vores tal og budgetter. Vi bliver nødt til at diskutere, hvad vi gør hvis vores eksperter ikke kan forudsige fremtiden bedre end en dart-kastende chimpanse.

Hvor meget tid og energi skal vi så anvende på at lave budgetter og planer?

sarajuggernaut / Pixabay

Ledelse er ikke videnskab. Ledelse er ikke eksakt. Ledelse er en kompetence der er så kompleks at den ikke kan reduceres til simple tal i et budget. Ledelse er systemisk.

Noget må selvfølgelig træde i stedet for tallene. Vi kan på den anden side heller ikke bare lade alting flyde. Men anerkender vi økonomi som en fortælling, kan vi begynde at lede anderledes i organisationerne. Og her er mit håb: Tør vi anerkende økonomi som det, det er. En fortælling? Èn upræcis måde at fortælle en historie på?

Det håber jeg.

Kærlig hilsen

Jørn Uhrenholt