Mediamodifier / Pixabay

Led eller Dø!

For tiden på jobbet føles det som om jeg hver dag tager livtag med døden. Top-down ledelsen, der fortæller mig at “Ting, tager den tid, der er sat af til dem” og som herefter udstikker nogle deadlines, jeg skal få min planlægning til at passe ind i.

Problemet er bare at det ikke passer. Planerne og tidsrammen. Der er ikke tid nok. Alligevel skal jeg stå på mål for kvalitet. Alligevel skal jeg lade som om jeg godt kan nå det. Alligevel skal jeg lade min leder forstå, at det er okay, når han sætter tidsrammen for hvor lang tid jeg må bruge på mit arbejde.

I det øjeblik ser jeg døden i øjnene. Ikke lige der først, når han beder mig fylde hans top-down plan ud.

Men fordi jeg føler mig utilstrækkelig. Føler at jeg mangler kompetencerne. Jeg bliver forvirret over at der må være et eller andet, jeg ikke forstår. At jeg ikke er god nok. Herefter tænker jeg: “Mon jeg bliver fyret lige om lidt? Siger han det bare for at få en undskyldning for at komme af med mig?”.

Tankerækken fortsætter: “Bliver jeg fyret, mister jeg min indtægt. Så kan jeg ikke betale mine regninger. Banken vil overtage mit hus. Min familie forsvinder. Og jeg vil til sidst selv dø.”

Stort set i den rækkefølge kommer det. Det hele er ikke fuldt ud bevidst. Det er som om at “Siger han det bare for at få en undskyldning…” får den bevidste tankerække til at stoppe ved forvirringen. Men underbevidstheden arbejder videre med resten af tankerækken. Og rammer til sidst enden i form af døden. Min død.

Og den manifesterer sig fysisk i mig som en form for lammelse. At jeg ikke aner uråd om hvad jeg skal gøre. Forvirringen er altoverskyggende.

Frygten for døden

Frygten for døden har siddet på min skulder i mange år. Indtil jeg for nyligt indså, hvad der skete. Og dermed kunne jeg slippe det. Finde tilbage til mig selv og stå fast i det menneske jeg er. Finde ind til det menneske, der uden frygt kan se døden i øjnene.

Med et skævt smil.

Og bliver jeg fyret, bliver jeg fyret. Det dør jeg altså ikke af.

Jeg tror, at mange kan genkende mine oplevelser. Og at døden (måske i form af frygt) er svær at forholde sig til, som et eksistentielt vilkår, der helt konkret påvirker os i hverdagen. Hele tiden. Men det er lige så sikkert at døden er til stede i de fleste mennesker liv. Om det er bevidst eller ubevidst.

Måske er døden endda med os derhjemme også.

Læs mere her: www.uhrenholt.biz

Kærlig hilsen

Jørn Uhrenholt