Viden om det at vide, forpligter

I bogen ’Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet’ beskriver Michael Stubberup og Steen Hildebrandt hvad det er for en arketype, som de mener fremtidens leder skal defineres ud fra (s.213):

geralt / Pixabay

”en leder, der møder fremtiden nysgerrigt, ydmygt, skabende og nytænkende. En person, som er mere bevidst om sine fordomme og emotioner, som er mere bevidst om sine egne begrænsninger, og som bevidst har arbejdet med at udvikle sig til at blive et balanceret og afklaret menneske. En person, der på samme tid er sikker og ydmyg. En person, hvis beslutninger er balanceret på et mere nuanceret grundlag. En mere rummelig person. Vi kunne også tale om ubevidst og bevidst adfærd.”

Åh, altså hvor den her kildrer irriterende…

Hvis jeg ved noget, kan jeg ikke længere ignorere det, der ikke er som det skal være. Jeg kan ikke længere gemme mig bagved mig selv. For når jeg har fornemmelsen, følelsen, forståelsen, bevidstheden om hvad der sker – i en given situation, kan jeg ikke længere lade være med at handle.

Så bliver jeg jo nødt til at sætte spørgsmålstegn ved:

• endeløse organisationsforandringer, der ingenting flytter
• plan efter plan efter plan, som ikke holder
• budget efter budget efter budget, som sprænges
• stress på arbejdspladsen
• frustration
• udfordringerne ved at vores medarbejdere skifter arbejdsplads pga. dårligt arbejdsmiljø
• det ensidige fokus på vækst
• om penge er meningen med livet
• …du kan selv fortsætte listen

Øv, altså hvor det kildrer og skaber uro i maven.

Kærlig hilsen

Jørn